Hvem & “Why”

Hvem er Komnikatho

Thor Bastholm driver virksomheden med et ønske om at sikre tillid, udvikling og et højt kompetenceniveau. Komnikatho er specialiseret i at give kommerciel rådgivning til hoteller, restauranter og øvrige turisme-relaterede virksomheder. Det er startet som enkeltmands-virksomhed med et bredt netværk af specialiserede samarbejdspartnere.

Thor har mange års erfaring med at skabe kommerciel forretnings-udvikling og innovation i hotel- og restaurationsbranchen. Flere års udenlandsophold i bl.a. England, Costa Rica og Spanien er blevet fulgt op med et specifikt fokus på dansk turisme. Eksempelvis som hotelchef for et nybygget lejlighedshotel samt et klassisk herregårdshotel med høje gastronomiske ambitioner, som dansk Marketing Manager for en verdensomspændende hotelkæde, og sidst men ikke mindst som CCO ved det ikoniske badehotel i Gl. Skagen, Ruths Hotel.

Hvorfor og hvordan?

Den branchespecifikke erfaring og spidskompetencer, som Thor kan byde ind med, er opnået via virksomheder og jobskrivelser af vidt forskellig karakter. Fælles for dem alle har været behovet for at skabe en transformation, hvor kommercielle tiltag er de styrende elementer for en ny succesfuld retning. Netop denne arbejdsmæssige udfordring er Thor specialiseret i, lige fra at pitche strategier til relevante beslutningstagere og til at sikre, at de bliver implementeret og bemærket i den virkelig verden. Det er en oprigtig passion for at gøre idéer til ægte gæsteoplevelser, som er omdrejningspunktet for Komnikatho. Der derfor også et ønske om at bidrage de steder, hvor indsatsen har størst effekt på den reelle gæsteoplevelse. Af denne årsag kan nystartede eller mindre virksomheder eksempelvis have mindst lige så stor effekt af et samarbejde, som store etablerede aktører. I alle tilfælde bliver der udarbejdet en skræddersyet løsning, som passer til det aktuelle budget og behov.

Komnikatho tilbyder assistance i forbindelse med optimering og formidling samt forretningsudvikling. Herudover tilbydes én samlet løsning, hvor udvikling af ny kernefortælling er omdrejningspunktet.